TYPE
PLACERING
AREAL
ÅR
NYBYGGERI
AABYBRO
500 m2
2024
Nyt stuehus skaber plads til familieliv i naturomgivelser
Projektet på Hovensvej omfatter en gennemgribende renovering og opførelsen af et nyt stuehus. Det nye stuehus er skabt ud fra ønsket om flere kvadratmeter og bedre rammer til at udfolde familielivet. Huset placerer sig naturligt i landskabet og åbner sig mod de åbne vidder, hvor himmel og natur får lov at fylde i hverdagen. Her starter dagen med morgenkaffe i solen og udsigt ud over markerne.
Stuehuset er nyt og funktionelt, tilpasset en familie bestående af to voksne og to børn, der ønsker gode rammer for både hverdag og samvær. Planløsningen er klart disponeret med en privat afdeling med soveværelser og en mere åben fælleszone med køkken, alrum og ophold. De lyse opholdsrum samler familien i hverdagen, mens mere tilbagetrukne zoner giver plads til ro og fordybelse.
Et centralt element i projektet er orangeriet med plads til både planter og ophold. Orangeriet forlænger sæsonen og bringer naturen helt ind i hverdagen. Samtidig fungerer det som en forbindende overgang mellem gildesalen og stuehuset, så man kan bevæge sig tørskoet mellem bygningerne året rundt. Gildesalen bliver dermed en naturlig forlængelse af boligen og kan benyttes som samlingssted til særlige arrangementer, hvor familie og venner samles.
Boligen placerer sig i tætte naturomgivelser med udsigt til skov og åbne marker. Nye terrasser åbner sig mod flere retninger og giver familien mulighed for at følge solen og nyde udsigten gennem hele dagen.
Mai Brink, indehaver