Læser du til arkitekt eller bygningskonstruktør? Brænder du for stedstilpasset arkitektur? Er brugerinddragelse og bæredygtighed en naturlig del af din proces?
Her tror vi på at glade medarbejdere skaber den bedste arkitektur og vi lægger derfor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder som et hold. Gåture, studieture og fælles litteraturstudier er del af det sociale og faglige grundlag på tegnestuen.
Da vi er en mindre tegnestue, får du som arkitektpraktikant mulighed for at være med i alle processer af projekterne. Vores projekter spænder fra enfamiliehuse, tilbygninger, sommerhuse og til ungdomsboliger, kontorbyggeri og børnehaver.
Vi forestiller os, at du:
… har gå-på-mod og godt humør
… har stor passion for stedstilpasset arkitektur
… tegner i hånden og/eller har lyst til at lære Revit
… kan benytte Adobe-programmer
Vi kan tilbyde:
… en åben arbejdsplads, hvor der ikke er noget, der hedder dumme spørgsmål
… fede projekter til din portfolio
… et godt netværk
… arkitektoniske kompetencer
… sociale arrangementer
KARAKTER arkitektur søger løbende praktikanter. Er du nysgerrig på bæredygtig og stedstilpasset arkitektur og ønsker en hverdag med en masse spændende projekter, hvor du er en del af flere faser? Så send gerne en ansøgning på info@karakterark.dk eller ring til os på 28498039.
Vi ser frem til at høre fra dig!