Livscyklusanalyse i dit projekt (LCA)
Hos Karakter Arkitektur mener vi, at bæredygtighed bør inkorporeres i alle projekter uden at gå på kompromis med dine behov. Et værktøj vi til hverdag benytter os af, er en livscyklusanalyse, også kendt som LCA.
Læs med her, når vi beskriver hvad en livscyklus egentligt er, hvilke faser det består af samt hvilke klimahensyn som gør sig gældende iht. gældende lovgivning.
Bygningens livscyklus
Hvad er en livscyklus?
En bygnings livscyklus refererer til alle faser og processer, der påvirker dens klimapåvirkning fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse eller genanvendelse. Det omfatter produktion af byggematerialer, selve byggeprocessen, driftsfasen og eventuelle fremtidige renoveringer eller nedrivninger. Selvom en bygning kan have en lang levetid og gennemgå flere ændringer over tid, antages det ofte, at den har en betragtningsperiode på 50 år for at muliggøre sammenligning af dens klimapåvirkning på tværs af forskellige projekter.
Faser i en livscyklus
- Produktfasen (A1-A3): Dette omfatter udvinding af råmaterialer og fremstilling af byggematerialer, som er afgørende for bygningens klimapåvirkning. Disse processer er en del af klimakravenes beregningsgrundlag.
- Byggeprocesfasen (A4-A5): Dette omfatter selve byggeprocessen, men det er ikke inkluderet i de nuværende klimakrav. Derfor er disse faser undtaget i LCA-beregningerne i henhold til bygningsreglementets klimakrav.
- Brugsfasen (B): Denne fase inkluderer modulerne B4 og B6, der er relevante for klimakravene. B4 dækker udskiftning af bygningsdele med kortere levetid, mens B6 dækker bygningens energiforbrug til drift. Andre moduler i brugsfasen, såsom vedligehold, renovering og vandforbrug, er ikke inkluderet i klimakravene.
- Endt levetid (C): Denne fase omfatter nedrivning (C1-C2) og behandling af affald (C3-C4). Kun C3 og C4 er inkluderet i klimakravene.
(kilde: https://byggeriogklima.dk/)
Derudover er der en fase uden for projektet (D), som omhandler genanvendelse eller anden nyttiggørelse af affald. Selvom denne fase skal dokumenteres i forhold til klimakravene, er den ikke inkluderet i LCA-resultaterne.
Standardisering af disse faser og moduler i LCA gør vurderingen af bygningens livscyklus mere overskuelig og håndterbar.
Klimakrav i bygningsreglementet
Klimakravene i bygningsreglementet, indført fra 1. januar 2023, sigter mod at reducere klimabelastningen fra byggeri ved at fokusere på to hovedområder:
Dokumentation af klimapåvirkning
Bygningsejere skal foretage en klimaberegning, også kendt som en LCA-beregning, for at dokumentere et nybyggeris samlede klimapåvirkning over en periode på 50 år. Denne beregning skal omfatte alle aspekter af byggeriets livscyklus, herunder materialer, konstruktion og driftsenergiforbrug. Kravet gælder for alle nybyggerier, der er omfattet af energirammen.
Øvre grænseværdi for klimabelastning
For bygninger over 1.000 m2 er der fastsat en øvre grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år for den samlede klimabelastning fra materialer og energiforbrug til drift. Dette krav skal sikre, at den samlede klimabelastning fra byggeriet holdes inden for acceptable grænser.
Bæredygtig arkitektur med KARAKTER
LCA hjælper os med at tegne projekter, som er stedstilpasset, men også bæredygtige. Vi integrerer LCA i designprocessen for at minimere byggeriets klimapåvirkning, overholde gældende regler samtidig med vi sikrer vores fremtid.
Kilder: Fruergaard Astrup, T., Raffnsøe, L., Bodal, P., Kanafani, K., & Birgisdottir, H. (2022). LCA ifølge klimakravene: Introduktion til LCA i henhold til klimakravene i bygningsreglementet. Videncenter om bygningers klimapåvirkninger.
Kontakt for uforpligtende samtale, eller bliv inspireret af vores andre blogindlæg.